Hedelands historie
Her kan du læse om Hedelands historie i fire kapitler, skrevet af Hans-Christian Eisen.
Start her
Tryk på højre pil for at begynde at læse.
Dette sideskift findes i toppen og bunden af hver side og kan bruges til at bladre frem og tilbage i historien.
Du kan også hoppe til individuelle kapitler, eller læse den samlede historie, nedenunder.
Kapitel 1: Fra istid til bosættelse
Efter istiden varede det flere tusinde år, før det første menneske dukkede op i området i den østlige del af Sjælland.
Mennesket flyttede sig dengang efter de dyr, som man jagede. Når temperaturen steg, flyttede dyrene sig længere mod nord, og mennesket fulgte efter.
Efter nogle tusinde år er klimaet blevet så stabiliseret, at de første mennesker slog sig mere permanent ned på Hedeboegnen.
De mange tusinde år, der var gået siden isen begyndte at smelte, betød, at der også var blevet dannet et muldlag, så man kunne begynde at dyrke jorden.
Kapitel 2: Bondekulturen på Heden
De Hedebrorøde indgangsporte til Hedeland med bronzealderhøjen Maglehøj i baggrund. Højens top ligger 69 m. over havets overflade.
I løbet af jernalderen (400 f.v.t. til 800 e.v.t.) opstår de første rigtige landsbyer i området, og her viser Vindinges endelse, at landsbyen har fået sit navn på et tidspunkt i den tidlige jernalder.
Landsbyerne på Heden bestod allerede fra bronzealderen gennemgående af store gårde, hvor bønderne forstod at dyrke den frugtbare jord. Det var derfor en meget rig kultur, der voksede op og trivedes i området lige fra oldtiden til den moderne tid.
Bondekulturen sluttede gradvis fra slutningen af 1800-tallet, da bønderne begyndte at sælge af deres jord først til råstofindvinding og sidenhen til parcelhuse.
- Jægeren bliver til bonde
- Stenalderbonden
- Bronzealderbonden
- Jernalderbonden og vikingen
- Landsbyerne fra 1066 til 1800
- Fra reformationen i 1536 til stavnsbåndets ophævelse i 1788
- Bøndernes forhold
- Nye tider på landet
Kapitel 3: Industrialiseringen sætter sine spor
Udsigt over Hedeland før der blev gravet grus. Det er et næsten helt fladt landbrugsområde med større gårde og huse, som ligger omkring 55 m. over havets overflade. Billedet er fra før 1956 og viser Mindstrupgaard.
Efter 1847 - hvor kongeriget Danmark fik sin første jernbane - steg industrialiseringen af tidligere håndværk og landbrugsproduktionen blev centraliseret gennem andelsbevægelsen. Den nye tid krævede nye veje, havne, jernbaner og mange bygninger – der skulle bruges mange råstoffer i form af grus og ler.
Den udvikling fik stor betydning for Hedeboområdet – der blev i løbet af 1890’erne etableret 2 råstofgrave i det senere Hedeland og et teglværk i den nærliggende stationsby Hedehusene.
Derefter er der blevet gravet, og der bliver stadigvæk gravet i området - udvindingen af råstoffer vil nok vare i omkring 20 år endnu.
I løbet af 1960’erne skete der en større udflytning fra København til områderne syd og vest for hovedstaden. De gamle landsbyer fik nye indbyggere i nye parcelhuskvarterer, og befolkningssammensætningen ændredes.
Samtidig opstod der politisk forståelse for, at der burde gøres noget ved de mange grusgrave, som var ved at udvikle sig til lossepladser. Der blev hurtigt politisk enighed om, at man ville forsøge at udnytte de tomme grusgrave til offentlige rekreative formål. Det blev startskuddet til Hedeland.
Kapitel 4: Hedeland – et eventyr i naturen…
Da der var opstået politisk vilje til at bruge grusgravsarealer til offentlige rekreative formål, gik der ikke lang tid før de 3 kommuner – Roskilde, Greve og Høje Tåstrup – og de 2 amter – Roskilde og København – blev enige om at stifte et interessentskab I/S Hedeland, til at løse den nye opgave.
I/S Hedeland skulle med andre ord gennemføre de politiske ambitioner om at transformere de gamle grusgrave til et stort offentligt rekreativt område. I/S Hedeland har siden den 1. april 1978 arbejdet på at løse opgaven, men den er først løst endeligt, når hele Hedelandområdet er tømt for grus og områderne er overdraget til I/S Hedeland.
Læs hele Hedelands Historie
Du kan også læse hele historien på én side (f.eks. til at printe ud).