Side 13

Hedeland - et eventyr i naturen...

Udsigten fra Maglehøj udover den ny anlagte golfbane, hvor der stadigvæk graves grus i baggrunden.

Udsigten fra Maglehøj udover den ny anlagte golfbane, hvor der stadigvæk graves grus i baggrunden.

Kort tid efter Kommunalreformen i 1970 begyndte de tre nye kommuner i Hedelands nærområde – Høje Tåstrup Kommune i Københavns Amt, og Roskilde Kommune og Greve Kommune i Roskilde Amt – at samarbejde om, hvad man kunne gøre ved de tømte grusgrave. Kommunerne ville gerne være med til at styre udviklingen, men deres muligheder var stærkt begrænsede, fordi der blandt andet skulle tages hensyn til landbruget.

Folketinget vedtog godt nok en råstoflov i 1972 - tidligere havde gravningen nærmest været ukontrolleret - i bedste fald havde der være noget kompetence i sognekommunerne, men her havde de lokale interesser og hensynet til jordejerne ofte spillet en afgørende rolle.

Det var først i 1978, at lovgivningen stillede krav til en egentlig planlægning af grusgravningen og samtidig sikrede, at der skete en efterbehandling efter endt gravning.

Det var mellem 1974 og 1978, at der blev arbejdet på en sikring af de gamle grusgrave, så de ikke endte som åbne sår i landskabet eller som lossepladser med en masse forurenende affald.

De plukkeklare vindruer på vinterrasserne, som drives af Hedeland Vinlaug.

De plukkeklare vindruer på vinterrasserne, som drives af Hedeland Vinlaug.

Myndighederne var blevet opmærksom på, at grusgravningen havde åbnet terrænet helt ned til det øvre grundvandsspejl - nogle steder endog endnu dybere.

Det var heldigt for Hedelands nærområde, at Landbrugsministeriet især fokuserede på dette område i sin endelige rapport, hvor man også fastlagde grænserne og størrelsen – 15 km2 – for Hedeland. Rapporten var vigtig, fordi den fokuserede på en række vigtige spørgsmål: gravning efter mere grus i området, efterbehandling til rekreative formål, mulighed for erhvervelse af de udgravede grusgrave, regulering af hele området gennem servitutter og sidst men ikke mindst – hvem der skulle betale.

Det nye Hovedstadsråd – som dækkede området – udpegede derfor hurtigt området til at være et ”rekreativt regionalt interesseområde” – dermed kunne processen fra landbrugsjord over grusgravning til fritidsområde for alvor gå i gang. Her var Høje Tåstrup Kommune hurtig med at starte i det nordøstlige hjørne af det nuværende Hedeland.

Efter Landsbrugsministeriets rapport gik de tre kommuner og to amter i gang med at finde ud af, hvordan den nye organisation skulle se ud. Der skulle indgås en fælles kommunal aftale, og der skulle udarbejdes vedtægter for den nye organisation, som man blev enige om at oprette som et interessentskab med de 3 kommuner og 2 amter i området.

Interessentskabets opgaver blev beskrevet: planlægge for området, sikre ejendomsretten til arealerne, forestå en efterbehandling med veje og stier og sidst, men ikke mindst planlægge vedligeholdelsen af hele det rekreative område.

Hovedstadsrådet var med i planlægningen, og det gav et tilskud til køb af de udgravede arealer – som stadigvæk var ejet af grusgraverne. Hovedstadsrådet deltog desuden i Hedelands bestyrelse som observatør, indtil det blev nedlagt ved Strukturreformens vedtagelse.

Side 13