Landskabet skabes af isen og smeltevandet

Et udsnit af Johannes Mejers kort fra 1649 over samme område

Det danske landskab er præget af, at Danmark for omkring 50-60 000 år siden var næsten helt dækket af is. Istiden sluttede for 10- 12 000 år siden. I den sidste del af istiden kom isen især fra sydøstlig retning, og den nåede frem til lige vest for Reerslev og Stærkende.

Det er forholdsvis sikkert, at det begyndte at blive varmere for mere end 12 000 år siden, og at isen langsomt begyndte at smelte. Men det var en længere proces, for man kan se, at der har været kortere perioder, hvor det igen blev koldere.

Det er helt sikkert, at det var i denne periode, at Danmark blev formet og dermed også landskabet mellem Tåstrup, Roskilde og den sydlige del af Tune, som i dag udgør den væsentligste del af Hedeland.

Dette landskab er blevet formet af isens og smeltevandets mægtige kræfter. Det var et nøgent og vådt landskab, hvor der i meget lang tid ikke voksede noget, og hvor der heller ikke var ret mange dyr.

Kort over Hedelands geografiske placering mellem Roskilde, Hedehusene og Tune.

Efterhånden som den dybfrosne jord tøede op, løb smeltevandet væk i overfladen ved at sive væk mod vest til Roskilde Fjord og mod sydøst ud i Køge Bugt - eller det sivede ned i jorden.

Isen havde skabt et terræn mellem Hedehusene, Vindinge og Tune, som man ser resterne af rundt om de gamle grusgrave. Den største del var blevet formet som en stor flad slette - ca.55 meter over havets overflade.

I udkanten af sletten finder man nogle få høje bakker, og på alle sider af sletten falder terrænet med 10 til 15 meter.

Den nordeuropæiske istid blev afløst af en stærk kulde ved de to poler, som i de følgende årtusinder bandt så store mængder af jordens vand, at det danske område blev landfast med de britiske øer.

De nordeuropæiske floder fortsatte gennem området på de tre steder, der senere blev til Øresund, Storebælt og Lillebælt.