Den første indvandring

Kulden ved polerne fik stor betydning for udviklingen i vores område, fordi vandet forsvandt hurtigere fra landet uden muld. Landet var helt uden planter, og overfladen var en meget våd morænemasse af en blanding af ler, forskellige gruslag, sand og store sten.

Efterhånden som temperaturen steg, og det blev mere tørt, kom de første planter ”vandrende”. Der er tale om forskellige former for mos, lav, lyng og forskellige dværgtræer – en slags urskov. Da planterne havde slået sig ned, kom de første dyr, som levede af de nævnte planter, og blandt de første var måske sneharen.

Derefter kom større dyr strejfende i deres jagt på føde. I hælene på dyrene dukkede de første mennesker op for omkring 11 000 år siden. De første jægeres foretrukne bytte har formentlig været rensdyr.

Der er fundet en rensdyrtak lige nord for Hedeland i Fløng, og den er dateret til netop at være ca. 11 000 år gammel.

De første mennesker slog sig aldrig fast ned i Hedelandområdet, fordi de var afhængige af den føde, som de kunne finde i naturen, og derfor fulgte de i bogstavelig forstand i hælene på deres byttedyr i de næste 5-6000 år.

Grusgravning ved Brandhøjgårdsvej.

For omkring 9000 år siden begyndte vandstanden at stige igen, og den steg så meget, at den lå omkring 7-8 meter over vandstanden i dag. Landskabet havde ændret sig fra det nøgne landskab - der var vokset skov frem med både birk og fyr, og ind i mellem fandt man også piletræer. Dyrene var blevet større, og jægerne kunne nu støde på både elge, urokser, bjørne, vildsvin, forskellige krondyr og ulve.

Man skal huske, at der ikke var muld på jorden, da isen smeltede væk. Mulden kommer først efterhånden, som planterne kommer til området, hvor de bliver grundlaget for mulddannelsen lige frem til vore dage.

Den lange periode frem til de første rigtige bosættelser fra omkring 4000 f.v.t. er blevet opkaldt efter nogle meget vigtige fund - Maglemosekulturen fra omkring 7500 f.v.t. og Ertebøllekulturen fra omkring 6000 f.v.t. Under Maglemosekulturen blev store dele af området ved Vejleå og Vallensbæk Mose oversvømmet.

Vi må derfor gå ud fra, at jægerfolket søgte op på de højere liggende arealer mod vest, og det er derfor sandsynligt, at der har været bopladser på Hedelandsletten, selv om der ikke er gjort noget fund fra den periode i området.

Årsagen findes nok i det forhold, at den daværende befolkning har været meget mobil - der er gjort fund fra denne periode i Hedelands nærområde.

Naturen fortsætter med at udvikle sig - der kommer nye planter til Dannmark og med dem nye dyr. Landskabet ændrer form - nogle områder sænker sig og andre områder hæver sig, samtidig med at vandstanden stiger. Det betyder, at det område, som vi i dag kalder Danmark i høj grad var et ø-område.

Nordvest for Hedelandsletten ligger Roskilde Fjord, som under Ertebøllekulturen var meget bredere og meget dybere – vandet nåede helt frem til Domkirkebakken. Ved Kattinge Vig gik vandet ned til Gl. Lejre. Mod øst var store dele af det nuværende Solrød og Greve også dækket af vand.

De nye vilkår påvirkede naturligvis dagligdagen for jægerfolket, og man ændrede livsform, fordi bopladserne kom til at ligge tættere på vandet. Man høstede i højere grad ”havets frugter”, som bestod af saltvandsfisk og forskellige former for skaldyr.

Vores viden om dagliglivet bliver større, og det skyldes især, at jægerne i højere grad blev fiskere, fordi det gav mulighed for fastere bopladser - det sker omkring 4500 f.v.t. Arkæologer har fundet keramik, og det er det tydeligste tegn på, at man har slået sig ned – agerbrugssamfundets begyndelse.