Hedelands Historie - 1066-1892
Bronzealderbonden
De hedeborøde indgangsporte til Hedeland med bronzealderhøjen Maglehøj i baggrunden. Højens top ligger 69 m. over havets overflade.
Velstanden fortsatte i bronzealderen, og det bedste bevis finder vi langs den østlige kant af Hedeland. Her ligger der stadigvæk 5 bronzealderhøje som beviser på velstanden. Der kom efterhånden en ny begravelsesskik til Danmark, hvor man brændte de døde.
I begyndelsen blev den dødes brændte ben begravet på selve bålpladsen. Senere begyndte bronzealderens mennesker at bygge gravhøje, hvor man hensatte de dødes brændte rester i et lerkar.
Det er selve gravhøjen, som vidner om, at der var en overskudsøkonomi. En bronzealderhøj blev opbygget af græstørv, som blev stablet med rødderne opad – det er derfor, at højene har bevaret deres form i mere end 3000 år.
Den største høj, der er bevaret i Hedeland, er Maglehøj - toppen af højen ligger 69 m. over havets overflade. Desværre er det ikke alle høje, der er bevaret. Vi ved, at der er sløjfet mindst 3 høje i Reerslevområdet. Højene lå altid i nærheden af bronzealderens bopladser, som efterhånden får karakter af egentlige landsbyer. Ligesom i stenalderen lå de langs med vejene, som forbandt de enkelte bopladser med hinanden.
Gravhøjene fortæller, at der har været dominerende slægter, som også havde ejerskabet til jorden, og det var disse slægter, som byggede gravhøjene til deres egen familie.
Vejnettet var en forudsætning for den stigende handel, som man oplever i Europa fra omkring slutningen af stenalderen. Det primære transportmiddel har været både, men varerne skulle fordeles fra anløbsstedet til de forskellige bosteder. De vigtigste varer fra Europa var forskellige metaller – bronzen kommer først.