Hedeland starter

Interessenterne fastlagde starttidspunktet til 1.april 1978, og Høje Tåstrup Kommune tilbød at huse Hedelands Sekretariat i Teknisk Forvaltning på Rådhuset i Høje Tåstrup. Her boede Hedeland til man fik sit eget sekretariat på Maglehøjgårdsvej 6A midt i Hedeland.

Den daglige ledelse blev varetaget af en direktør i samarbejde med en bestyrelse og et sekretariatsudvalg med kommunale og amtskommunale embedsmænd. Det var et fællestræk, at alle brændte for den nye opgave - en vigtig pionertid, hvor man fastlagde linjen for det fremtidige arbejde.

Får på den store slette nord for skibjerget.

Det var kendetegnende for denne pionertid, at der blev startet og gennemført projekter, som nok aldrig ville kunne være blevet gennemført i kommunerne. Forklaringen ligger lige for, det var netop pionerånden, som fik deltagerne i alle led i beslutningsprocesserne til at trække på den samme hammel.

Det blev karakteristisk, at man aldrig oplevede de samme partipolitiske diskussioner, som man så i andre dele af det lokalpolitiske landskab.

I Hedeland var der plads til eksperimenter, og allerede fra starten støttede man utraditionelle projekter og aktiviteter. Da man samtidig opnåede et fantastisk samarbejde med entreprenørerne - Superfos, Hoffmann og Sønner, Nymølle Stenindustri og Hedebo Grus - som gravede i området, blev det muligt at løbe projektet i gang med entreprenørernes bistand, og senere fulgte flere nytilkomne grusgravere.

Skibakken i vinterdragt - hele anlægget med bl.a. skilift drives af Roskilde Skiklub.

Entreprenørerne havde nogle muligheder, som Hedeland manglede, fordi ressourcerne generelt var små. Det lykkedes for Hedeland at få nogle fornuftige aftaler om levering af materialer, køb af maskintimer til en fornuftig pris og meget andet, og entreprenørerne kunne udføre efterbehandlingen efterhånden, som de tømte grusgravene

Derefter kunne dagligdagen begynde. Der skulle gennemføres en rigtig planlægning med en overordnet strukturplan og en række såkaldte områdeplaner med mere præcise målsætninger, og endelig var der de meget detaljerede projektplaner til udførelsen af de forskellige anlæg. Det var på baggrund af projektplanerne, at der blev indhentet de nødvendige tilbud og gennemført en realisering af de enkelte projekter.

Man opdagede hurtigt, at arbejdet med at udbygge Hedeland var en meget dynamisk proces, og det hændte tit, at jorden ikke ville det samme, som tegningerne viste, men så korrigerede man tegningerne for at opnå det bedst mulige resultat.

I/S Hedeland skulle efter planerne købe jorden efterhånden, som grusgravningen var blevet færdig. Prisen skulle fastsættes efter frie forhandlinger med entreprenørerne, og efterreguleringen var tit i fuld gang, før jorden var blevet overtaget. Det var netop her, at samarbejdet mellem Hedeland og entreprenørerne viste sin styrke, fordi man fik et godt udgangspunkt for den videre udvikling af de enkelte projekter.

I begyndelsen deltog kommunernes parkvæsener med overfladebehandling m.m., men det blev snart overtaget af Hedelands sekretariat, som netop havde Hedelands udvikling som prioritet.