Jægeren bliver til bonde

Formentlig omkring 3200 f.v.t. slog jægerne rod og blev til bønder, og dermed begyndte den opdyrkning af jorden, som har holdt indtil vore dage.

De enkelte faser i bondekulturens udvikling blev præget af deres redskaber, som blev brugt til byggeri, dyrkning, våben og til anlæg af begravelsespladser.

Udsigt over Hedeland før der blev gravet grus. Det er et næsten helt fladt landbrugsområde med større gårde og huse, som ligger omkring 55 m. over havets overfalde. Billedet er fra før 1956 og viser Mindstrupgaard.

Agerbrugskulturen som strækker sig fra 3200 f.v.t. til 1900 e.v.t. kan i Danmark opdeles i følgende hovedfaser:

• 3200 f.v.t. – 1800 f.v.t. stenalderbonden
• 1800 f.v.t.- 500 f.v.t. bronzealderbonden
• 500 f.v.t. – 1066 e.v.t. jernalder- og vikingebonden
• 1066 – 1788 fæstebonden
• 1788 – 1900 fra fæstebonde til selvejerbonde

Denne opdeling gælder også for Hedelandområdet. Det er fælles for alle fem perioder af agerbrugskulturen, at Hedelandområdet, som er en del af det, man kalder for Heden, var et meget rigt område.

Da de første bønder begyndte at dyrke jorden, fjernede man den lave urskov og sikrede samtidig, at området ikke fik lov til at springe i skov, sådan som det skete i andre dele af Danmark.

Heden blev derfor et stort skovløst område med en fantastik frugtbar jord. I begyndelsen af 1800-tallet blev der gennemført en måling af Danmarks bonitet – frugtbarhed – og boniteten på Heden blev målt til 24 - det er det højeste, man kan nå.

Det betyder, at området fra tidernes morgen har været meget attraktivt for bønderne. Når man karakteriserer de forskellige perioder i oldtiden, sker det på grund af de materialer, som udgør basis i redskaber og våben.

Der er tale om betegnelser, hvor eftertiden har beskrevet de forskellige faser i Danmarks oldtid ud fra det materiale, som man brugte til fremstilling af redskaber, våben og køkkengrej.