Stenalderbonden

Den gode jord var en forudsætning for, at stenalderbonden på Heden hurtigt blev forholdsvis rig, og vi ved, at der lige vest for Reerslev har været mindst 3 storstensgrave. Der er tale om to runde stendysser og en langdysse.

Det fortæller os, at der allerede tidligt i oldtiden har været en form for fast boplads i nærheden af Reerslev.

Stedet var meget velegnet, fordi regnvand trak hurtigt væk fra højdedraget, og der har efter al sandsynlighed været en slags landevej fra syd til nord i nærheden af den nuværende Brandhøjgårdsvej. Stenalderfolket havde i løbet af den lange istid fået bragt materialerne til deres stormandsgrave ”lige til døren” af is og smeltevand.

Byggeriet af stendysserne har været meget ressourcekrævende – både når det gælder økonomi, arbejdskraft og viden om, hvordan man skulle gøre. Den centrale del af Reerslev er ikke blevet undersøgt arkæologisk, og hvis bopladsen har ligget lige vest for den nuværende landsby, så er alle rester fra fortiden forsvundet med grusgravningen.

I dag er stendysserne borte, og vi ved, at ejeren af Stendyssegaard i 1862 solgte den stendysse, der lå på hans marker. Stenene blev knust og brugt til fyld ved vejanlæg – det skete for mange dysser både syd og nord for Kongevejen mellem København og Roskilde.

Den sidste generation af bønder i Reerslev solgte deres jord vest for landsbyen til råstofudvinding i begyndelsen af 1900-tallet.