Fra reformationen i 1536 til stavnsbåndets ophævelse i 1788

Ved reformationen overtog kongen det meste af kirkejorden i Danmark, og han blev Danmarks største jorddrot, men samtidig skulle han besætte de kirkelige embeder – og så fik han alle udgifterne.

Det betød, at kirkejorden i Hedelands nærområde blev til kongejord, men kongen overlod mange gårde til Roskilde Domkirke: 21 gårde og huse af forskellig størrelse i Vindinge og flere gårde i Reerslev, Stærkende og andre nærliggende landsbyer udenfor Hedelands nærområde.

Kongen brugte kirkejorden til Universitetet og Sjællands biskop, som nu boede i København ved Frue Kirke på Bispetorvet. Kongen skulle desuden betale løn til de kongelige embedsmænd som f.eks. herredsfogederne.

I Vindinge fik herredsfogeden i 1674 en større gård, og det har givet en lokalitet navn: Herredsfoged Huse. Indtægterne fra kirkejorden blev brugt til at dække huller i kongens pengekasse og til at give forskellige personer jord og titel.

Efter svenskekrigene forærede Frederik III store arealer til borgerne i København som ”tak for hjælpen” – det drejede sig bl.a. om 4 gårde og 3 huse i Vindinge.