Invitation

 

Kom og vær med i festlig åbning af de 45 km nye vilde, rå og hyggelige MTB-spor i Hedeland Naturpark.

 

Lørdag den 14. september 2024,  kl. 10.00 åbnes de vilde, de rå og de hyggelige MTB-spor i Hedeland.

 

Efter festlige taler og musikindslag åbnes de tre spor. På åbningsdagen kan du køre det blå spor (45 min), del af det grønne spor (30-45 min) og hele det sorte Canyonspor (10 min).

På festpladsen sørger Købmanden i Vindinge for lækre grillede pølser, Hansens Is kommer med en fryser fuld af is, og kaffevognen fra Tscherning står klar. For gæster til hest er der hestebar med æbler og gulerødder.

Festpladsen vil være fuld af stemning og stande med store "sporbyggermaskiner fra Tscherning, kæmpe gummiged fra NCC og bil fra Skoda. I Canyons stand kan du prøve fantastiske demo-cykler, og i standen hos Roskilde Mountainbike Klub (RMK) kan du få en snak om hvordan det er at gå til MTB - både som barn og voksen.

Vi glæder os til at se alle - med eller uden cykler - på Tranemosevej 2 (den store parkeringsplads), 2640 Hedehusene.

MVH Hedeland Sporbyggerlaug og I/S Hedeland.

 

Fakta:

Det grøne spor: 23 km langt spor på grussti. Kan køres af alle - og på alle cykler. Varieret med både flade strækninger og kuperet terræn - og helt fantastisk natur.
Det blå spor: 17 km langt. Skøn blanding af "Newschool" flowsektioner og gamle "Oldschool" spor. Her kan du opleve både berms, rollers, tekniske stensektioner, snørklede skovstykker og ikke mindst Tempelbakkens 700 m lange flow-nedkørsel.
Det røde/sorte spor: 5 km langt rødt spor med sorte tilvalg. Sporet byder på tekniske op- og nedkørsler, kassehop, drops, berms, rockgarden med mere.

Sporene er udviklet i et samarbejde mellem I/S Hedeland og Hedelands Sporbyggerlaug, som består af engagerede frivillige sporbyggere fra primært Vindinge MTB, Roskilde Mountainbike Klub (RMK), Hedehusene Fløng Mountainbike Klub (HFMK) og Greve IF Cykelmotion.
Skiltning, råd og vejledning er sponsoreret af OnTrail/Nordea Fonden. Hovedsponsor for Foreningen Hedelands Sporbyggerlaug er Tscherning. Uden Tschernings generøse udlån af maskiner, havde sporene ikke fået den høje og professionelle kvalitet, som de har i dag.

Sporene ligger i Hedeland Naturpark, som udvikles og drives ag I/S Hedeland. Hedeland Naturpark er dannet af områder, hvor der har været gravet grus. De er nu omdannet til et fantastisk rekreativt område med enestående natur. Grusgravningen har betydet, at marker med ensartet afgrøde er erstattet med nærringsfattig jord med flere end 350 arter vilde planter, mange fuglearter, insekter og truede sommerfuglearter.

 

PROGRAM:
kl. 10.00 Festpladsen åbner
Kl. 10.05 Velkomst v/Gitte Kronbak Nielsen, formand I/S Hedeland
Kl. 10.10 Tale v/Jakob Winther Larsen, formand Hedeland Sporbyggerlaug
Kl. 10.15 Tale v/Christoffer Riis Svendsen, projektleder OnTrail
Kl. 10.20 Musik indslag (20-30 min)
Kl. 10.50 Tale v/Søren Tscherning, direktør Tscherning
Kl. 10.55 Tale v/Lars Holde Olsen, salgschef Råstoffer Øst og Rederi NCC
Kl. 11.00 Åbning af de 5 km lange spor i Canyon. Sporet er teknisk svært. Elitekørere og andre sendes ud på sporet. Turen rundt kan ses af alle fra pladsen. Sporet har sværhedsgrad rød med sorte tilvalg.
Kl. 11.15 Åbning af de 17 km lange blå spor, der har sværhedsgrad blå (middel) og det 23 km lange  grønne spor, der har sværhedsgrad grøn (let). Den grønne rute kører i en kortere "festudgave".
Kl. 13.00 Festpladsen lukker. Den officielle åbning er slut - men alle er selvfølgelig velkommen til at blive i Hedeland Naturpark.

 

Hedeland Naturpark                                                 Hedeland 

Vildt rå - Vildt rolig                                                  Sporbyggerlaug