SENESTE NYT
Hedeland Skicenter er Danmarks største alpine skianlæg og har alle de faciliteter man forbinder med alpint skiløb.
Skicenteret er beliggende i Hedeland Naturpark, syd for Hedehusene.
Selve skibakken er kunstigt anlagt i midten af 1980'erne, og betjenes af 3 lifte, to tallerkenlifte i venstre side, og en børnelift i højre side. Lifternes samlede kapacitet er ca. 1800 personer i timen.
Faldhøjden på bakken er 45 meter, og den er 282 meter lang.
På den første tredjedel har bakken en hældning på 27,42%, hvilket svarer til en rød pist. Den midterste tredjedel hælder 15,85%, der lige akkurat kan angive blå.
Nederste tredjedel hælder 2,85%, så det er en ekstrem svag grøn.
Alt i alt kan en tur fra toppe og ned betegnes som en tur på en blå pist, omend i den lette ende af blå.
I venstre side af bakken findes der en snowpark, med forskellige rails og bokse. Kælknin på bakken er ikke tilladt, men der er mulighed for at kælke til højre for børneliften.
Følg med på Hedeland Skicenters facebook side, for her kan du se hvornår bakken er åben.
Se den flotte video af Thomas Uhrskov
