Kom rundt i Hedeland Naturpark
til fods og på cykel

Over hele Hedeland Naturpark strækker der sig grusstier, der indbyder til en skøn gå- eller cykeltur.

Tag vandreskoene på eller cyklen med til Hedeland og udnyt parkens gode muligheder for en tur i naturskønne omgivelser. Der er gang- og cykelstier i hele Hedeland Naturpark, som frit kan benyttes til fods og på cykel.

Stierne strækker sig over hele naturparken og går direkte til og fra busstoppestederne på området, så du undgår de store landeveje. 
Se stierne på kortet.

Flere steder i Hedeland Naturpark er der opstillet borde og bænke og kryb-i-ly huse, hvor du kan tage dig et lille hvil eller finde ly, hvis det regner. Derudover er der også grill- og bålpladser, der frit kan benyttes. 

Har du mere lyst til at gå en tur i ly af skovens træer, kan du også følge Naturstien, der går gennem naturparkens største skovområde.

Bemærk: Det er IKKE tilladt at køre på cykel på naturstierne i området.
Det omfatter også al moutainbikekørsel.