Kør med minitog og få store oplevelser

Prøv Minijernbanen med hele familien og lad dig forundre over de små togs mange hestekræfter.

Tag forbi Brandhøjbanen og oplev Minijernbanen med lokomotiver i miniaturestørrelser. Her kan du både udforske de små tog og stige ombord på minilokomotiverne og få en tur rundt i minijernbaneanlægget.

Minilokomotiverne er bygget i nøjagtige målestoksforhold efter de gamle damplokomotiver. De er kraftige nok til at trække flere vogne med både børn og voksne og kører med rigtig damp, præcis som i gamle dage - bare i meget mindre format.

Vil du have en tur med toget eller en rundvisning på anlægget, koster billetten
20 kroner og den købes på stedet. Tilskuere er dog altid velkommen til at kigge med.

Sæsonen er fra juni til september og togene kører hver anden søndag.